Myter og fordomme om ADHD eksisterer lystigt videre. Og mange har en holdning til lige netop den diagnose. Men er det nu også helt rigtigt og sikkert, det du ved om ADHD myterne?
Myte 1
Alle Drenge Har Det
Epidemiologiske udersøgelser (forskning baseret på befolkningsgrupper i stedet for enkeltindivider henvist til undersøgelse) viser, at der er lige mange drenge og piger, der har ADHD. Tidligere troede man, at det var 4 gange så mange drenge som piger. Myten hentyder til, at drenge ikke sidder stille i forhold til piger, men dette er andre faktorer, der spiller ind.
Myte 2
ADHD er dårlig opdragelse
ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse (handicap) og er en kemisk ubalance i hjernen. Adfærd er påvirket af hjernen, og hjernen er påvirket af gener. ADHD er 80% genetisk arveligt. Det vil sige mere arveligt end din højde.
Myte 3
Alle har lidt ADHD
Der er forskel på at være ked af det og have en depression. At have ADHD symptomer, er ikke det samme som at have ADHD.
Myte 4
ADHD er en folkesygdom
ADHD tilstanden er blevet beskrevet gennem litteraturen, første gang 1845 af en tysk læge Heinrich Hoffman i et digt. I 1902 dokumenterer en engelsk læge George Still tilstanden, som vi kender som ADHD. ADHD navnet er noget nyt, men altså ikke lidelsen.
Myte 5
Jeg kan ikke se du har ADHD
Folk siger tit, at man kan ikke se og ligner en, der har ADHD.
Hvordan skal man se ud, når man har ADHD? Hvordan skal man opføre sig, når man har ADHD? De fleste mennesker med ADHD udvikler coping strategier for at skjule deres handicap, så derfor kan du ikke se og mærke, at de har ADHD.
Myte 6
ADHD er uintelligente
ADHD har ikke noget at gøre med intelligensen. Begavede mennesker har også ADHD. Det handler derimod om de kognitive funktioner og indlæringsevnen.
Myte 7
sukker er skyld i ADHD
Det er korrekt, at kosten har en stor indvirkning på ADHD, men man fjerner ikke ADHD´en ved ændringer i kosten. Man kan mindske symptomerne.
Myte 8
ADHD vokser man sig fra
Med alderen KAN symptomerne for ADHD blive mildere. ADHD forsvinder ikke, og er derfor en livslang tilstand. Mange får først diagnosen i voksenalderen.
Myte 9
Medicin helbreder ADHD
Medicin kan hjælpe på symptomerne og for ca. 50% med ADHD, hjælper medicinen. Når medicinen er ude af kroppen i løbet af dagen, kommer alle symptomerne retur.
Myte 10
Medicin ødelægger udvikling
Forskning viser, at pubertetshjernen bliver mere normaliseret i sin udvikling med medicin. Medicin hjælper også de unge til at undgå at begå kriminalitet og ryge ud i misbrug, som mange folk med ADHD gør.
Myte 11
Alle får ADHD diagnose idag
Det er korrekt, at flere får diagnosen. Dette er ikke et udtryk for, at flere mennesker har ADHD. Det er et udtryk for, at flere bliver udredt igennem psykiatrien.
Vil du vide mere om symptomerne for ADHD, så har jeg samlet en masse til dig.
Hvis du kunne bruge artiklen, så må du meget gerne dele
Møz og kram til dig!
Kilde
Tal og statistik fra Promedicin
Bogen af Susan Yarney “Skal jeg fortælle dig om ADHD”
Skriv et svar