Fakta om ADHD - kort fortalt og nemt at overskue

Hvad er ADHD? Her får du kort fortalt en hurtig gennemgang af, hvad ADHD er for en diagnose. Der findes mange fakta om ADHD. På denne side kan du få en overskuelig oversigt over fakta om ADHD.

Fakta om ADHD!

ADHD er en medfødt neuropsykiatrisk lidelse (et handicap, ikke en sygdom)– ikke en adfærdsmæssig forstyrrelse.
Genetiske arvelighed for ADHD er 80%, mere genetisk arveligt end din højde.
75% af folk med ADHD har også en anden lidelse, ofte angst, depression, tourettes, ordblindhed osv.
ADHD findes i hele hjernen (scanninger) og ikke kun som først antaget i den præfrontale cortex.
ADHD er almindelig, kan ikke kureres, men kan behandles effektivt.
Der er mange behandlingsmuligheder, inklusiv stimulerende og ikke-stimulerende medicin, kognitiv adfærdsterapi, ADHD coaching, mindfulness og meditations øvelser.
ADHD er forskellig og ikke ens for alle! Der er dog 3 forskellige hovedtyper af ADHD; uopmærksomhed, hyperaktiv-impulsive, og så en kombination af dem begge. ADHD eksisterer i et spektrum fra mild til meget alvorlig.
På grund af et bredt spektrum og de forskellige måder at have ADHD på, så virker nogle ting for nogen og virker ikke nødvendigvis for andre. Tilfælles har ADHD hjerner dog glæde af en kombination af psyko-edukation og medicin. Medicin alene kan ikke gøre det.
ADD diagnosen er forældet og ikke relevant, da der refereres til den uopmærksomme ADHD type.
Hyperaktiviteten er fremtrædende hos små/mindre børn, impulsiviteten er fremtrædende hos teenagerne. Opmærksomhedsforstyrrelsen er hele vejen igennem livet.
ADHD mennesker er ofte 2-4 år bagud i den kognitive udvikling. Ofte regner man med 25-30% bagud.
Første hold af speciallæger i ADHD blev først uddannet i 2009, så derfor har der stort set ingen udredning været før disse år.
Der er ikke kommet flere børn med ADHD, men tallene er et udtryk for, at vi er blevet bedre til at diagnosticere og få flere udredt gennem psykiatrien.
ADHD hører til i DSM-V(USA) systemet. I Danmark bruges ICD-10 systemet og kan kun diagnosticeres af en psykiater. (2)