Mit navn er Christine, og jeg er 43 år gammel.
Jeg er trænet og specialiseret i ADHD, ikke som psykiater men fordi jeg selv lever med det psykiske handicap, det nu engang er at have ADHD. Jeg er også trænet inden for ADHD, fordi jeg er mor til en datter på 20 år, som har ADHD diagnosen. Den har hun haft de sidste 4 år. Jeg har dog altid vidst, at hun havde en anderledes tilgang til livet. Det blev først rigtig tydeligt, da jeg fik min ADHD diagnose for 8 år siden, hvor svært hun egentlig havde det. Det kom ikke bag på mig, at hun har diagnosen.
Lifeonspeed.dk er vigtig. Og det er den, fordi det er vigtigt at udbrede forståelsen for, hvad det vil sige at leve med ADHD. Både de fede sider af det at være ADHD ér, men også for at vise de mange udfordringer, det er at have et psykisk handicap. Det er vigtigt at forældre til børn med ADHD får tro, håb og værktøjer til at leve med ADHD. Og det er vigtigt, at voksne som lige har fået diagnosen, eller som tror de har den, oplever at der findes muligheder i stedet for begrænsninger. Det er også vigtigt for mig at lave en værktøjskasse, som alle kan have glæde af, fordi ADHD medicin alene ikke kan gøre det.
På lifeonspeed.dk får du et hudløst og ærligt indblik i et hverdagsliv med ADHD/ADD, hvilken livskvalitet man har og kan have, hvordan arbejdslivet, familielivet, og hvordan det sociale liv kan være. Det er også vigtigt for mig at lægge fordomme ned om ADHD, og den stigmatisering der desværre er i det danske land omkring ADHD. For blot 20 år tilbage var ADHD bare umulige børn, der skulle vokse sig fra det. I dag ved man heldigvis bedre. ADHD er den psykiske tilstand, der forskes allermest i på verdensplan.
Jeg har flere sundheds- og medicinsk-faglige uddannelser og min tilgang til at undersøge og lære om ting, er at forholde sig til fakta og den videnskab, der dokumenteres rundt omkring i verden. Jeg har en solid kemisk baggrund og forstår at læse og oversætte forskning, så jeg kan formidle fakta til dig som læser. Der ligger altid dokumenteret viden bag mine artikler.
Mine 15 år med sessioner hos psykologer samt en meget anerkendt coachinguddannelse, giver mig en god baggrund til at navigere i det psykiske aspekt af, og konsekvenserne for et liv med ADHD, så det ikke kun er min egen måde at opleve ADHD på, der kommer frem.
Jeg skriver artikler uden nogen politisk agenda. Synspunkter, der kommer til udtryk, er helt mine egne. Jeg er ikke læge eller psykiater, så derfor er det vigtigt, at du altid kontakter en læge/psykiater, hvis du skal testes og udredes, eller har brug for det i forhold til din diagnose.
Min dejlige mand gennem 27 år, hvoraf vi har været gift de 21 år, har i flere år presset på, for at jeg fik lavet en bog eller en blog om det at leve med ADHD og være forældre til et barn med diagnosen.
Jeg har holdt igen. Af flere grunde.
For det første ved jeg, at det kunne risikere at blive en døgnflue, altså det er dødspændende de første to uger, og så keder jeg mig. Jeg ville ikke bruge så meget tid og så mange ressourcer af både mine og min mands, hvis jeg vidste, at det endnu var et påhit, sådan rigtig ADHD- agtigt. Og jeg hader faktisk ikke at kunne afslutte eller gennemføre ting.
For det andet så er der meget få i min omgangskreds, der faktisk ved, at jeg har ADHD. Jeg har prøvet med den nærmeste familie at forklare ADHD livet, og det blev/bliver hverken forstået eller accepteret. Heller ikke på vegne af min datter. Så brændt barn skyr ilden. Jeg lærte på den hårde måde at holde min mund. Det giver unægtelig nogle udfordringer, som du må se på en video, der lige pludselig kommer her på siden.
For det tredje er jeg meget afhængig af anerkendelse og folks accept af mig. Jeg orker ikke at stå til måls for folk, der sidder bag skærmen og ukritisk kaster beskyldninger og hadske bemærkninger efter mig. Jeg har været bange for at eksponere mig, fordi det er så sårbart, og fordi der er så mange, der har en holdning til ADHD.
Men nu er jeg sprunget ud af skabet. Hoppet ud på dybt vand, med begge ben i. Og jeg håber, at jeg kan svømme.
Tak til min skønne, fantastiske mand som er mit anker. Du forhindrer mig i at drive til havs!
Nu har jeg både en blog her på lifeonspeed.dk, en vlog på youtube og mon ikke der en dag kommer en bog.
Og velkommen til dig- du er nu med i Speedie klubben. Du er så meget velkommen!
Møz