Fokus er det svært for dig? Kender du det der med, at du lover dig selv alverdens ting, du skal nå i løbet af den næste måned eller år? Du dagdrømmer og lægger store planer om, hvordan du kan nå i mål. Du forestiller dig, hvor nemt det er at lære at løbe et maraton, eller hvordan du lige får lavet lektier og afleveringsopgave på en times tid.
Og i løbet af et splitsekund har du mistet fokus og er i gang med noget helt andet. Hvor forsvandt de mål egentlig hen?

Vil du lære at blive bedre til fokus og sætte mål og faktisk nå dem? Så prøv det her!

Pssst – du behøver ikke have ADHD for at få glæde af både video og værktøj, den kan bruges af alle.

Alle kan have svært ved at sætte opnåelige mål, men os med ADHD har endnu sværere ved det.
Husk det er IKKE din fejl.

Vi er udfordret, fordi vi har mindre aktivitet i forskellige dele af hjernen og en slags forskydning af dopamin. Er det helt volapyk sprog, så får du den mere menneskelige forklaring her:
Mr. Cortex er chefen. Han bestemmer, hvordan vi igangsætter projekter og opgaver, han planlægger, og han prioriterer. Men Mr. Cortex er i udu til at sende signaler, når man har en Speedy hjerne. Nogle gange kan han faktisk ret mange af tingene, og andre gange fungerer han slet ikke. Og derfor bliver vi mere distraheret, har sværere ved at huske osv.

Det kan være rigtig svært at huske de mest almindelige ting, som at stå op og komme i skole eller på job.

Hvad kan man så gøre for at træne sit fokus og nå sine mål med en ADHD hjerne?

Det handler om at få det ud af hovedet!

Det lyder jo mega simpelt ik? Det er det bare ikke, og slet ikke for os Speedies. Vi er eksperter i at skifte fokus til alle andre steder, end der hvor fokus egentlig skal være. Derfor bliver vi nødt til at øve os ekstra meget i at holde fokus. Vi skal øve os dagligt.

Øvelsen går ud på, at man inden for hvert område af sit liv, vurderer hvad der er vigtigt at have fokus på. Når du får det ud af hovedet og ned på papir, så er der større chance for, at du husker at kigge på papiret hver eneste dag.
adhd trænes med fokusHæng papiret på køleskabet, læg det ved siden af sengen, hæng det på toilettet, eller hvad du nu kan finde på.

Hver dag skal du kigge på dine mål! Du skal huske Mr. Cortex og dig selv på, at du har sat dig de mål, og hvorfor du har valgt de mål, og hvorfor de er vigtige for dig. På den måde lærer du din hjerne at holde fokus på det, der er vigtigt i det lange løb. Du øver Mr. Cortex i at prioritere.

Et simpelt stykke papir kan give dig en kæmpe forandring i dit liv og gøre dit liv nemmere.

Se papiret som et vejkort til livet.
Du stiller din hjerne spørgsmålet hver gang, du er ved at miste fokus på dine mål: “Giver min adfærd mig det, jeg vil have ved at køre denne rute, jeg er ved at vælge?”

Her kan du hente og udskrive skema og hjælp til at udfylde “One Paper Miracle”

1. udfordring ved øvelsen er at få sat dig ned og få det gjort – gør du det? Hvad vil det give dig at få et kort til dit liv? Ro, fokus, overskuelighed, frihed? Lad være med at vente til i morgen, så har du glemt det. Gør det NU!

2. udfordring kan være at få kigget på det papir hver eneste dag i en måned. Hvad kan du gøre for, at du kigger på papiret? Hvordan kan du snyde din hjerne til at få kigget på papiret og minde dig selv om dine mål, du har sat?

Hey Speedie! Jeg tror på dig.
Det kan godt være, det tager tid at lære det, og hvad så?
Så tager det bare tid. Du har al den tid, du har brug for.
Jeg hepper på dig!

Husk at dele så andre Speedier kan få glæde af videoen og øvelsen.

Møz til dig

Har du glemt, hvad du skulle? Så klik over på øvelsen One Paper Miracle, så du kan udskrive det.